Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Til nye forældre

Ny i Månehuset

Når jeres barn har fået tilbudt plads i Månehuset, vil i ca. 2-3 uger inden start, modtage en velkomstfolder pr mail. I denne folder vil i finde forskellige informationer, såsom modtagelsen af jeres barn samt praktiske informationer. I kan finde velkomstfolderen længere nede. 

I vil også få en primærpædagog tilknyttet, som er ansvarlig for modtagelsen af jeres barn. Primærpædagogen vil kontakte jer umiddelbart inden opstart, og aftale en opstartssamtale. I er selvfølgelig meget velkomne til at komme forbi til en rundvisning af Michella der er børnehusleder.

I Månehuset arbejder vi ud fra en betragtning om at forudsigelighed og genkendelige rutiner er et godt udgangspunkt for børns trivsel, udvikling og læring. Udvikling ag gode rutiner frigiver tid til pædagogik. Og spontanitet når det er på sin plads. Genkendelighed og rutiner udvikles løbende med blik for børneperspektivet og nye udviklingsmuligheder for øje. På denne måde sikres sammenhængen med de forandringer der er i børnegrupperne og opgaveløsningerne.

Hverdagen i Månehuset er bygget op omkring

  • Modtagelse og afhentning
  • Projektarbejde og aktiviteter - ude og inde
  • Måltider

 

"En tilfældig dag i Månehuset":

Fra kl. 7.00 til ca. 7.30 er der mulighed for lidt let morgenmad. Efterhånden som børnene kommer er der aktiviteter der indbyder til en rolig modtagelse.

Kl. ca. 8.00 møder der personale ind fra hver gruppe, og børnene går nu ind på deres primære gruppe, her tages der imod de børn der ankommer.

Kl. 9.00 er alle børn og medarbejdere ankommet, og der holdes samlinger sammen eller i projektgrupper. Her er fokus på fællesskab og de aktiviteter der skal foregå i løbet af dagen. Alle børn tilbydes frugt og brød. For at opretholde fokus tilstræber vi uforstyrrethed, hvorfor vi opfordrer til at alle børn er ankommet inden samling.

Frem til frokost er aktiviteter og ture, sammen eller i projektgrupper; ude eller inde. Projektgrupper er opdelt således at der er mulighed for målrettede aktiviteter, svarende til børnenes udviklingsbehov. Månehuset er en del af Gladsaxe kommunes madordning. Vores kostansvarlige laver dagligt god og sund mad til os alle sammen.

Vi spiser i små grupper på stuerne og i alrummet, for at sikre gode rammer for nærvær og samtaler omkring måltidet.

Efter frokost går de større børn på legepladsen hvor der er mulighed for frisk luft og større fysiske udfoldelser. De mindre børn der har brug for en middagslur sover. Og de allermindste der har sovet om formiddagen, nyder nu at være sammen med de andre små. 

Om eftermiddagen har vi cafe hvor der tilbydes frugt, grønt og brød. Her tilstræber vi ro, nærvær og samtaler om dagens oplevelser; samt en rolig start efter middagsluren.

Om eftermiddagen er der mulighed for forskelligartede aktiviteter og leg ude og inde. Her nyder vi fællesskabet på tværs af projektgrupper.

Efterhånden som børnene bliver hentet, slår vi os sammen, så der hele tiden er mulighed for fællesskaber omkring lege og aktiviteter.

Til sidst siger vi

"Tak for i dag. Vi ses i morgen i Månehuset!"

Forældresamarbejde

I Månehuset har vi udarbejdet en kommunikations- og forældrepolitik, den er vedhæftet nederst her på siden

Udviklingssamtaler

Alle forældre skal have tilbud om udviklingssamtaler. Med afsæt i fælles ansvar for barnets læring,  udveksler forældre og pædagoger viden, erfaringer og ønsker om barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Der holdes 4 samtaler:
•    2 års udviklingssamtale (ca. 2 år) 
•    3 års udviklingssamtale, som kobles med en eventuel sprogvurdering (ca. 3 år)
•    1. skoleudviklingssamtale (juni – september i året før skolestart)
•    2. skoleudviklingssamtale (februar – april det år barnet begynder i skole)

Samtalerne forberedes af pædagoger og forældre med udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer. Samtalerne tager udgangspunkt i barnets potentialer. Her ser forældre og pædagoger sammen på konkrete eksempler, som viser, hvor barnet er i dets udvikling, og hvor barnet har sine udviklingspotentialer. I samtalen drøftes og besluttes hvilke initiativer forældre og pædagoger sætter i værk for at understøtte barnets videre udvikling. I fællesskab skrives en konklusion, som automatisk gemmes under barnets stamkort i DAG-Intra.

Formålet med udviklingssamtalerne er at sikre, at læringsmiljøet i dagtilbuddet og det, der foregår i hjemmet, understøtter hinanden. Udviklingssamtalerne bidrager til at øge forældreinddragelsen og det fælles ansvar for barnets læring. Det styrker børns livsduelighed, at dets livsverdener bindes sammen, og hjemmelæringsmiljøet og læringsmiljøet i dagtilbuddet hænger sammen. Det skaber sammenhæng, når pædagogernes viden deles med forældrene, og forældrene handler på den viden. Og tilsvarende når viden fra forældrene deles med pædagogerne, og pædagogerne handler på forældrenes viden. 

Samarbejde med PPR/særlige indsatser

PPR står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Her er tilknyttet en række faggrupper, for eksempel tale høre konsulenter og Psykologer. Vi bruger dem metodisk til anonym sparring. Hvis vi vurderer at et barn skal have støtte fra PPR, så skal I forældre give samtykke til at vi må samarbejde med nogen udenfor institutionen. I vil derfor altid blive inddraget. PPR er en ressource som vi gør brug af i høj grad, både til enkelte børn, eller til hele grupper. 

Derudover har vi tre ressource pædagoger i område Bagsværd, som vi kan inddrage i stort eller småt. De er en kæmpe ressource i forhold til specialpædagogiske indsatser. 

 

Dokumenter

Grøn handleplan

Shape Created with Sketch.

Sprogindsats

Shape Created with Sketch.

Kommunikations- og forældrepolitik

Shape Created with Sketch.

Velkomstfolder

Shape Created with Sketch.